Smartlog v3 » http://soeren.langelund.com » Brormands stjernestund
Opret egen blog | Næste blog »

Brormands stjernestund

25. Oct 2008 10:30, Søren Langelund

 Frygtelig Lykkelig: I den forgangne uge fik jeg besøg af min lillebror, som i en alder af blot 13 år skulle til noget, jeg aldrig har prøvet: En stor gallepremiere. Misundelig? Jooeh, men også ualmindeligt stolt. Anledningen er filmen Frygtelig Lykkelig, som har brormand i en lille, men bestemt bemærkelsesværdig rolle. Ud fra hans beskrivelse af oplevelserne omkring optagelserne, var hele holdet utroligt søde ved ham, og instruktøren har da også allerede lovet ham et praktikophold nogle år ude i fremtiden. Ikke en dårlig mulighed for at komme endnu tættere på den ellers meget lukkede filmbranche, som jeg i den alder personligt ville have gjort alt for at kunne infiltrere.

Hvis filminstruktørdrømmen imidlertid går samme vej som storebrors, så er der i knægten også gemt et stort skuespiltalent - mener ihvertfald medspillerne Jakob Cedergren og Kim Bodnia! Vel ikke det værste skudsmål at få fra så prominente herrer? Den store gallaaften forløb vist også ganske udmærket. Listen af spottede kendisser var i hvert fald alen lang, og igen havde såvel instruktør som medspillere vist ham skønt med opmærksomhed :-).

Og selve filmen? Tjoeh, den er såmænd af adskillige anmeldere blevet udråbt til årets bedste danske af slagsen. Bl.a. er vel nok landets mest respekterede anmelder, Politikens Kim Skotte, ikke i tvivl om dét prædikat. Jeg selv fik også fornøjelsen af at anmelde, og det er svært ikke at give den gode Skotte ret. Jeg slutter således min anmeldelse på følgende vis: "Frygtelig Lykkelig er til trods for sin nærmest Coen'ske sarkasme og underspillede lune en barsk film, men det lykkes til fulde instruktør Genz at realisere og kombinere både det humoristiske og fortvivlende. I en sådan grad, at tragikomikkens brod nager i baghovedet længe efter rulleteksternes ophør og man med rette overvejer, hvorvidt dette kunne være årets mest mindeværdige danske film."

Anmeldelsen kan læses i sin fulde længde lige her. ... og bare rolig - jeg praler ikke yderligere af brormand dér ;-)!...


Introduktion

    28-årig redaktør på TV 2 NEWS, cand.mag. i Medievidenskab fra KU og filmanmelder/skribent beretter om alt fra kultur og kærlighed til dumsmarte debatoplæg og bovlamt brok

I mit øre

Seneste rangerede film

Kalender

« September 2017 »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 

Arkivskabet

Tags

Arkiv

Relaterede