Smartlog v3 » http://soeren.langelund.com » Den mørke ridders markedsføring
Opret egen blog | Næste blog »

Den mørke ridders markedsføring

26. Jun 2008 07:42, Søren Langelund

 Batman all over: En af sommerens - ja måske årets - mest ventede film er uden tvivl efterfølgeren til Christopher Nolans såvel kritiker- som publikumroste Batman Begins, der mere end genoplivede verdens vel nok mest komplekse og derigennem interessante superhelt. Titlen er The Dark Knight, premieredatoen er 23. juli og foruden at fortsætte hvor den første film så uimodståeligt efterlod os med en mere troværdig Batman end nogensinde, så er det også som bekendt filmen, hvor vi får nu afdøde Heath Ledgers svanesang som skuespiller.

Ledger spiller flagermusmandens nemesis, Jokeren, og ud fra trailere m.v. at dømme, så ser hans præstation ud til at blive mere end almindeligt interessant. Jokeren virker i den australske kvindebedårers skikkelse mere vanvittig og ondskabsfuld end hidtil, og i Hollywood viskes der allerede nu om Oscar-muligheder.

Således skulle man tro, at filmselskabet følte sig mere end trygge mht. foromtale af filmen, og det er svært at se, hvad der skulle stikke en kæp i hjulet for dens succesmuligheder. Alligevel har jeg igennem længere tid gang på gang taget mig i at nikke anerkendende over nye tiltag, som selskabet bliver ved med at sætte i søen. Ikke mindst online. For når det kommer til The Dark Knight, så er en almindelig reklamekampagne og hjemmeside åbenbart ikke nok. Vi fans måtte i ugevis sidste år følge mystiske links på nettet for at se klip fra filmen - som var der tale om en skattejagt - og nu hvor vi er tættere på premieren vælter det frem med hjemmesider, som sætter filmens miljø såvel som personer fornemt i scene. På en original måde der gør, at man til tider har svært ved at huske, at der reelt er tale om reklamefremstød fra ende til anden.

WhySoSerious.com kan man f.eks. møde Jokeren og hans tilhængere, ligesom der til tider gemmer sig skjulte klip. Er man mere til the good guys, kan man på IBelieveInHarveyDent.com støtte op om Gothams retskafne kandidat til at blive statsadvokat, og der står intet om, at selv samme Harvey Dent senere bliver til den vederstyggelige Two-Face. Vidste man ikke bedre, så kunne dette site sagtens gøre sig ud for en rigtig politikers hjemmeside - man kan downloade klistermærker til bilen, støtte op med penge og give sit besyv med på holdningssiden ligeså. Også Dents modkandidat har naturligvis en hjemmeside, ligesom Dents kritikere også kommer til orde. Jo jo, demokratiet fejler på overfladen ikke noget i Gotham City!

Gotham har naturligvis også sine egne medier, og Gotham Times' hjemmeside diskuterer bl.a. indgående, om Batman er en helt eller fjende. Gothams svar på CNN, Gotham Cable News (GCN) har på deres website en lang og velproduceret feature om den rige playboy Bruce Waynes allerede legendariske ophav og opførsel. Sidst men ikke mindst, så har bl.a. Gothams politi og offentlige togsystem naturligvis også deres egne respektive hjemmesider. Fuldstændig som var der tale om en rigtig by, et rigtigt samfund, en rigtig virkelighed!

Ydermere har filmselskabet nænsomt drysset plakater, billeder, interviews, videoklip m.v. ud stille og roligt over de seneste mange måneder, så man konstant bliver holdt nysgerrig helt til premieredatoen. Og alt sammen uden at afsløre for meget om handlingen, hvilket får filmen til konstant at have et mystisk slør omkring sig, som man bare må have løftet. Jeg er såvel imponeret over som hooked på denne meget moderne og alternative form for promovering, og 23. juli kan kun komme for tidligt. Lever filmen bare tilnærmelsesvist op til dens markedsføring, har vi utvivlsomt at gøre med en af årets helt store biografoplevelser.

Kommentarer

  1. Mads Holmsgaard
    16. Jul 2008 20:30
    1

    Helt enig, Søren. Markedsføringen af The Dark Knight har været intet mindre end fantastisk, og de mange små stykker puslespil, som vi er blevet serveret i månederne op til filmen premiere, har ganske enkelt været fremragende. Godt arbejde - så håber jeg blot, at TDK også ER så god, som man håber!

  2. coach outlet
    6. Apr 2012 07:02
    2

    Designs of this season give you the unlimited cool feelings in this cool summer. The new designs of Coach products in the coach outlet enrich our daily life. coach outlet store online are all designed with classic features, which are the perfect combination of fashion and function, so they are your ideal choice to select bags. They can show your elegance definitely. Coach Kristin Leather Tote in Coach Outlet Online is feature with top leather which is durable. Classic color is easy to match any clothes and different with other Coach bags. The bag with a large inside pocket and two outside pockets which are very convenient, you can take this bag in any occasions.

  3. louis vuitton uk
    6. Apr 2012 07:04
    3

    Whatever statement you're looking to make with your replica Authentic louis vuitton uk, we're sure you'll succeed with such a classic, iconic and simple bag. I am so confused that I don,t even know where to buy the Louis Vuitton Handbags. Because I can prefer to chose the fashionable design, favorable price, top service . Don't be stung online. there's no real need to rush Louis Vuitton outlet.If you can't walk into a store in or around your local region, online is your only other real-time alternative.


Introduktion

    28-årig redaktør på TV 2 NEWS, cand.mag. i Medievidenskab fra KU og filmanmelder/skribent beretter om alt fra kultur og kærlighed til dumsmarte debatoplæg og bovlamt brok

I mit øre

Seneste rangerede film

Kalender

« July 2018 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Arkivskabet

Tags

Arkiv

Relaterede