Smartlog v3 » http://soeren.langelund.com » En bog sendt fra himlen
Opret egen blog | Næste blog »

En bog sendt fra himlen

22. Jul 2008 08:24, Søren Langelund

 The Lovely Bones: Selvom jeg ser mig selv som kulturel, må jeg indrømme, jeg får læst alt for få skønlitterære bøger ift. hvor meget jeg går op i musik og film. Et bevidst valg? Tjo, jeg kan egentlig godt lide at læse bøger, men det tager bare så lang tid, og det kræver næsten, at nogen tvinger mig den enkelte bog i hænde, så jeg ikke kan komme uden om den. Derfor er det også ret tilfældigt, at jeg nu kan anbefale Alice Sebolds The Lovely Bones på det varmeste.

Da jeg flyttede fra mit kollegie for et par uger siden, stødte jeg på tre engelske paperback-bøger bagerst i mit skab, som må have tilhørt en af de tidligere beboere på værelset, og mens jeg uden at kigge nærmere på de to første bare smed dem ud sammen med alt det andet ragelse, stoppede mine øjne på The Lovely Bones' på én gang mystiske og salige blå cover.

Dels så bogen indbydende ud, dels havde jeg - som den filmnørd jeg er - læst, at dette var den amerikanske bestseller fra et par år tilbage, som Peter Jackson for tiden var i gang med at filmatisere med Saoirse Ronan (Atonement), Mark Wahlberg, Susan Sarandon, Rachel Weisz m.fl. på rollelisten. En film, som allerede nu er udråbt til en af næste års mest ventede.

I stedet for at smide bogen ud, røg den derfor tilfældigvis øverst i en af de mange flyttekasser, og dermed var den en af de første ting, jeg pakkede ud igen dagen efter. Så efter en lang flyttedag, smugkiggede jeg lidt i den ved sengetid, og få sekunder efter var jeg lige så grebet, som millioner før mig. Sebolds historie om en lille pige, der på tragisk vis bliver voldtaget, myrdet og skåret i småstykker for herefter fra sin himmel at følge sin families udvikling og opløsning, er noget af det mest medrivende, rørende og intelligente stykke dannelseskultur, jeg har beskæftiget mig med. Man kan ikke lægge bogen fra sig igen - og man vil heller ikke - for vi får både et fængslende forstadsdrama, en nervepirrende thriller og en ny indsigt i livets væsen skrevet med vid, bid og glimt i øjet, så man næsten allerede kan se filmen for sin indre skærm.

Optagelserne til filmen er for længst i gang, men den kommer formentligt først ud til november 2009. Indtil da kan jeg kun anbefale at købe eller låne bogen så hurtigt som muligt, som på dansk (hvis man ikke hellere vil læse den på originalsproget) hedder Her fra min himmel.


Introduktion

    28-årig redaktør på TV 2 NEWS, cand.mag. i Medievidenskab fra KU og filmanmelder/skribent beretter om alt fra kultur og kærlighed til dumsmarte debatoplæg og bovlamt brok

I mit øre

Seneste rangerede film

Kalender

« September 2017 »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 

Arkivskabet

Tags

Arkiv