Smartlog v3 » http://soeren.langelund.com » Famlen i blinde
Opret egen blog | Næste blog »

Famlen i blinde

20. Jan 2009 21:34, Søren Langelund

Anmeldelse af Blindness: Storbyen mister sin puls og dens indbyggere fundamentet under deres trygge småborgertilværelse, da en epidemi af blindhed som et lyn fra en klar himmel bryder ud. Hurtigt døbes fænomenet ’Den hvide syge’, da de smittedes syn i stedet for at være gået i sort er blændende lyst, og regeringen ser sig nødsaget til at isolere dem på et nedlagt sindssygehospital. Ladt i stikken med galskaben ventende lige om hjørnet. Umiddelbart et hæderligt plotfundament for en fængende apokalyptisk fabel? Det skulle man tro. Desværre er Fernando Meirelles’ (City of God og The Constant Gardener) filmatisering af den nobelprisvindende forfatter José Saramogas roman filmåret 2009s første store skuffelse.

Kollektiv nedsmeltning
Blindness er et højspændt drama med et væld af figurer, men ikke én eneste af de tragiske skæbner engagerer eller rører. Etablerede navne som Julianne Moore, Mark Ruffalo, Gael Garcia Bernal og Danny Glover forsøger at give galskaben mening, men famler i bogstaveligste forstand i blinde. Meget karakteristisk for identitetsløsheden har skikkelserne ingen navne. Én som alle indlemmes de i den ansigtsløse middelmådigheds masse. Et bevidst træk for at opbygge en fornemmelse af kollektiv nedsmeltning for menneskeheden, som ifølge filmens prætentiøse præmis ikke er rustet til uforudsigelige udfordringer. Men hvor moralen til fulde er forstået og fordøjet efter det første kvarter, følger over 100 minutters yderligere tung symbolik med så lidt fokus på historiefortælling, at de føles som 300. Mindst. Inden det hele slutter omtrent så arbitrært, som det startede.

Den hvide palette
For at understøtte den mælkehvide tåge, de blinde er indhyllet i, er billedsiden præget af en farvedrænet og overbelyst hvid palette – selv Julianne Moores normalt så fremtrædende røde lokker er afbleget. Tilført skæve, grynede og til tider bevidst uskarpe kameraindstillinger formår Meirelles på ny at skabe et unikt visuelt udtryk, men lige som med den tilsvarende eksperimenterende fortælling, bliver det hurtigt trivielt og trættende at lægge øjne til. Ikke mindst sammenlignet med andre moderne dystopier som f.eks. Alfonso Cuarons nærmest inciterende Children of Men.

I det mindste kvalmende

Blindness går i den sidste halvdel fra skuffende til decideret ubærligt kvalmende. I kamp om de få madrationer tyr kvinderne til ekstrem hysteri og prostitution, mens mændene nedsmeltes til primitive hulemænd, der vader rundt i hinandens fæces og bedriver voldtægtsorgier på må og få. Netop denne leflen for den indre masochist og svinehund vinder dog i en halv times tid vores uforbeholdne opmærksomhed - og redder lige præcis filmen fra bundkarakteren. Ikke helt ulig oplevelsen af Pasolinis væmmelsesklassiker Salò eller de 120 dage i Sadoma, blot uden at nå dennes uafrystelige niveau, hvad angår såvel provokation som politisk prægnans.
Skræl den værste forargelse væk af Blindness, og man efterlades med skræmmende lidt til eftertanken. Og hjertekulen. Til gengæld dækkes et helt års behov for selvhøjtidelighed og sekundasymbolik.

Kommentarer

  1. Levis Bukser
    26. Oct 2012 03:53
    1



    Mode og blyant bukser med det? Sammen at nyde de fem koreanske piger gade skydning billeder at se, hvordan de er med blyant bukser.


Introduktion

    28-årig redaktør på TV 2 NEWS, cand.mag. i Medievidenskab fra KU og filmanmelder/skribent beretter om alt fra kultur og kærlighed til dumsmarte debatoplæg og bovlamt brok

I mit øre

Seneste rangerede film

Kalender

« September 2017 »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 

Arkivskabet

Tags

Arkiv

Relaterede