Smartlog v3 » http://soeren.langelund.com » Godt begyndt
Opret egen blog | Næste blog »

Godt begyndt

12. Jul 2008 21:01, Søren Langelund

Hjem kære hjem: Det begynder at ligne noget med min nye lejlighed (tidligere beskrevet her). Selvom det ikke burde kunne lade sig gøre med en (virker det til) uendelig række af 12-timers-vagter på job, har jeg efter kun to uger fået erhvervet eller bestilt mig de fleste af de allervigtigste ting. Sofa, spisebord, bademåtte. Kontorstol, altanmøbler, vinoplukker. Mikroovn, sengebord, brødrister. Og sengetøj, stuelamper, reoler, billeder, rammer, vinglas, potteplanter(!)... - ja listen kunne fortsætte i evigheder, for når man kommer fra et lille kollegieværelse og fælleskøkken og pludselig skal fylde en hel lejlighed ud selv, er der overraskende meget, man skal skaffe.

Mere end hvad jeg i hvert fald lige havde gennemtænkt af både store og små ting, som bare burde være der. For hvad er en suveræn sofa uden nogle tilsvarende skønne sofapuder? Eller en altan uden nogle møbler at nyde havudsigten på? Eller en masse skønne vægge uden nogle skønne billeder af nogle endnu skønnere kvinder (se nogle af de billeder, jeg har bestilt mig lige her :-))? Min Dankort har glødet og mine motorisk spastiske arme har være på overarbejde, hvad angår såvel slæbning og (eeeeps!) samling af møbler, og med slet skjult stolthed kan jeg proklamere, at det næsten er gået godt hver gang. Jo, jeg var ved at ødelægge ovnen på dag to, og spydige tunger vil sandsynligvis også påpege de ikke 100% lige stoleben i køkkenet, men i det store hele er jeg mere end tilfreds. Både over hvor hurtigt det hele er gået, og hvor godt det er endt ud med at blive.

Derfor også en særlig tak til familie og venner, som har hjulpet til - og som forhåbentlig også vil hjælpe den kommende tid, hvor der bl.a. skal samles et stort reolsæt, der er på vej fra IKEA og hænges billeder op :-) (for jo, der er stadig masser at gøre!.. hehe...). Min mor har været forbi hele vejen fra sydjylland med en indflytningsblomst (og en kasse Cola Zero!), farmand er i gang med at skaffe ny seng, og min storebror har brugt adskillige aftener på at sætte lamper og andet tingeltangel op. Ja, så sent som i dag gav han og svigerinde Anja mig et lift til iKEA. Ligesom vennerne har været overraskende nemme at lokke til at spendere tid på flytning, opsætning af trådløst net og alskens herlige aktiviterer. Så igen: Tak for det.

I løbet af en måned - om alt går vel - er de sidste dele samlet, sat op og mere eller mindre klar til at blive vist frem sådan for alvor. Hvilket også betyder, at de lovede billeder af lejligheden nok snart skal blive taget og lagt op på Facebook eller lign. :-)... Dem skal jeg bare også lige have nogen af mine fotograferingstekniske wiz-friends til at tage, så også dét forløber superbt!...

Kommentarer

  1. Billige Nike Sko
    25. Oct 2012 05:11
    1

    Den tidlige lanseringen av fem personer, i tillegg til Fisher er ren innlegg spiller, er dette også i tråd med POWERMAX posisjonering.


Introduktion

    28-årig redaktør på TV 2 NEWS, cand.mag. i Medievidenskab fra KU og filmanmelder/skribent beretter om alt fra kultur og kærlighed til dumsmarte debatoplæg og bovlamt brok

I mit øre

Seneste rangerede film

Kalender

« September 2017 »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 

Arkivskabet

Tags

Arkiv