Smartlog v3 » http://soeren.langelund.com » On rotation vol. 24 (Jørgen Leth, Mikael Simpson, Frithjof Toksvig - Vi Sidder Bare Her)
Opret egen blog | Næste blog »

On rotation vol. 24 (Jørgen Leth, Mikael Simpson, Frithjof Toksvig - Vi Sidder Bare Her)

23. Nov 2008 00:59, Søren Langelund

 Vi Sidder Bare Her: “Jeg kan godt lide, når en kvinde ser mig direkte i øjet, og man bare ved, der ikke er nogen vej tilbage”. Ordene er Jørgen Leths tilbage i 2005, da levemanden, poeten, forfatteren og filminstruktøren m.v. svarede mig på et spørgsmål, jeg fik lov til at stille som led i en pr-event ved udgivelsen af selvbiografien Det Uperfekte Menneske. Et par dage senere rullede skandalen, som mange nok husker, fordi Leth var så fræk at beskrive, hvordan han - selv som en halvgammel herre - var glad for kvinder(!).

Dét kunne jeg nu godt have fortalt den kulørte presse, eftersom mit spørgsmål lød, hvad Leth - som en kender på området - satte mest pris på i mødet med en kvinde. Jeg fik et direkte svar, der virkede ærligt og på én gang indeholdte tyngde og ømhed. Lidt tilsvarende tilfredsstillende er albummet Vi Sidder Bare Her, som Leth netop har udgivet sammen med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig. Genren er en form for musikalsk spoken word - en spontan montage af Leths poesi og Simpsons og Toksvigs toner.

Teksterne til de forskellige numre var ikke indstuderet eller forberedt på forhånd, ligesom de blev optaget på vidt forskellige steder på kloden. Her voksede de ud fra lange, intime samtaler mellem de tre herrer om alt fra venskab og dans over kreativitet, tænking  - og kvinder, naturligvis! Leths forførende fortællinger fra et hverdagsliv i overhalingsbanen blev efterfølgende støttet op og forstærket af jazzede electronica-toner, hvor luftige trompeter, afdæmpede trommer og sirlige beats er med til opbygge en næsten hellig stemning, hvor tiden står stille.

Vi Sidder Bare Her er et ualmindeligt behageligt album, fyldt med vellyd og øm, stærk poesi, der virker gennemtænkt og alligevel ikke indstuderet. Man lytter virkelig til og bliver berørt af Leth, som også igen-igen nyder godt af at være indehaver af den mest behagelige stemme af nulevende danskere (nu hvor Thomas Winding ikke er mere). Leth inviterer med egne ord "sprogets mindste grå ord indenfor og holder en fest for dem”, og dét at det ikke er færdige digte, han blot resiterer, virker til at øge hans fokusering.

Som når han i Månen Som Lysmester betragter månens skønhed fra en terrasse på Mallorca, så man kan se stjernehimlen funkle på ens nethinde. Eller når han i Min Første Forelskelse hudløst ærligt og præcist tager os med på en rejse til den fornægtede kærligheds begyndelse, hvor man kun har forelskelsen selv, og "kun kan se - ikke røre". At betragte sin første store kærlighed fra afstand er godt nok - mener Leth - lig med knugende smerte, men i det urealiserede håb ligger også en form for renselse, som giver uskyld med i bagagen til senere i livet. ... Til når man ser i øjnene på kvinden ude i fremtiden, og ved, der ingen vej er tilbage, måske?...

Kommentarer

  1. Nike Shox
    25. Oct 2012 03:28
    1

    vit mellomsåle kombinert med Look gummi yttersåle å lage en vintage effekt er på plass, vil dette paret av graverte basketball sko være i salg denne høsten , ønsker å starte med skoene fans følg med.


Introduktion

    28-årig redaktør på TV 2 NEWS, cand.mag. i Medievidenskab fra KU og filmanmelder/skribent beretter om alt fra kultur og kærlighed til dumsmarte debatoplæg og bovlamt brok

I mit øre

Seneste rangerede film

Kalender

« November 2017 »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 

Arkivskabet

Tags

Arkiv

Relaterede