Smartlog v3 » http://soeren.langelund.com » Sommerens blockbusters rangeret, 2008
Opret egen blog | Næste blog »

Sommerens blockbusters rangeret, 2008

2. Sep 2008 13:25, Søren Langelund

 Top 9: Igen i år har sommeren budt på den ene store biograf-blockbuster fra Hollywood efter den anden, og specielt har der været bud efter superheltefilm. Men hvor gode var de egentlig?

Med undtagelse af Wall-E har jeg været så heldig at anmelde alle dem, jeg på forhånd var interesseret i for CinemaZone/MetroXpress, og da jeg nu forleden også fik set Disney/Pixars Wall-E, synes jeg, at vi skal gentage sidste års succes og lige have en kæk Top 9, hvor der gøres status over sommeren 2008's store biobaskere.

Min prioriterede rækkefølge ser ud som følger:

1) The Dark Knight

2) Wall-E

3) Wanted

4) Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige

5) Iron Man

6) Mamma Mia

7) Sex and the City

8) Hancock

9) Kung Fu Panda

Ikke set / don't care about: The Incredible Hulk, Narnia: Prince Caspian, Speed Racer, Mumien: Dragekejserens Grav.

For uddybende vurderinger af de enkelte film: Klik på ovenstående links for at komme til mine anmeldelser af alle filmene med undtagelse af Wall-E, som jeg her vil benytte lejligheden til at rose til skyerne. For 3D-drømmefabrikken over dem alle, Pixar, gør det kort og godt igen-igen-igen med denne både politisk provokerende, innovative, naivistiske, smukke og rørende fremtidsfabel af en anden verden. Andrew Stanton, der også stod bag Find Nemo, har måske ligefrem begået et mesterværk.

Også generelt må jeg sige, at jeg er pænt tilfreds. Jo, der var nogle mere eller mindre skuffende middelmådigheder i det store felt, men jeg hæfter mig mest ved, at film jeg har set meget frem til - som Indy 4, Iron Man og ikke mindst The Dark Knight - efterlod mig mere end almindeligt tilfreds. Ikke mindst sidstnævnte naturligvis, som også presser sig på til titlen som årets bedste film i det hele taget. Og så stod action-tour de forcen Wanted med dens perfekt dirigeret voldssymfoni uden en falsk tone for sommerens positive overraskelse.

For dem af jer der stadig mangler at se de bedste af filmene: Skynd jer i biograferne. For dem af jer der HAR set filmene: Feel free to discuss my list :-)!

Kommentarer

  1. Nike Free Run
    23. Oct 2012 05:53
    1

    Svart rødt og grønt kamuflasje mønster, hver som et enkelt produkt er bruk av A Tribe Called Quest klassisk kort Tee og samtidig lanserte den svarte og hvite fargen var Jordan Brand spesifikke butikkhyllene solgt.


Introduktion

    28-årig redaktør på TV 2 NEWS, cand.mag. i Medievidenskab fra KU og filmanmelder/skribent beretter om alt fra kultur og kærlighed til dumsmarte debatoplæg og bovlamt brok

I mit øre

Seneste rangerede film

Kalender

« September 2017 »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 

Arkivskabet

Tags

Arkiv

Relaterede