Smartlog v3 » http://soeren.langelund.com » Top 5 for 2008: Film
Opret egen blog | Næste blog »

Top 5 for 2008: Film

21. Dec 2008 21:10, Søren Langelund

 Årets film: Nytåret sig nærmer, og traditionen tro betyder det for mit vedkommende top 5-opgørelser over året der gik - og hvad er bedre at starte med end årets film?

2008 blev i mine øjne et ret så fremragende og varierende filmår - herhjemme såvel som i udlandet.

Derfor er der i den grad blevet slagtet nogle darlings og grublet intenst over de forskellige placeringer, ligesom flere af topkandidaterne er blevet set igen og igen. Alt sammen for at det hele kunne gå op i en højere enhed i følgende Top 5’ere over Årets Film, Danske Film, Instruktør, Skuespiller/inde, Par, Scene, Manuskript, Æstetik og Musik.

Valgt efter 100% subjektive kriterier. Kun film udsendt i dansk biografdistribution i 2008 kan nævnes (repremierer tæller ikke).
 
ÅRETS FILM
5) WALL-E – Andrew Stanton
4) There Will Be Blood - Paul Thomas Anderson
3) Låt den rätte komma in (Lad den rette komme ind) – Tomas Alfredson
2) The Dark Knight – Christopher Nolan
1) Atonement (Soning) – Joe Wright
 
Lige uden for årets top 5:
(I alfabetisk rækkefølge) Børnehjemmet (El Orfanato), Control, Du levende, Himlens Hjärta, In Bruges,

Andre nævneværdige film: (I alfabetisk rækkefølge) Dig og Mig, Frygtelig lykkelig, Gaven, Gomorra, Happy-Go-Lucky, Horton Hears a Who, Into the Wild, Iron Man, Juno, No Country For Old Men, Once, Wanted.
 
Årets skuffelser: (I alfabetisk rækkefølge) 10.000 B.C., Australia, Blå Mænd, Bølgen (Die Welle), Dansen, Jumper, Kung Fu Panda, The Bucket List, Rejsen til Saturn, Righteous Kill, Semi-Pro, Sex and the City, Sweeney Todd, W.
 
ÅRETS DANSKE FILM / DANSK-INSTRUERET FILM
5) …Og Det Var Danmark – Mads Kamp Thulstrup/Carsten Søsted
4) To Verdener – Niels Arden Oplev
3) Dig Og Mig – Christian E. Christiansen
2) Frygtelig Lykkelig – Henrik Ruben Genz
1) Himlens Hjärta – Simon Staho
 ----

ÅRETS INSTRUKTØR
5) Simon Staho – Himlens Hjerte
4) Tomas Alfredson - Låt den rätte komma in
3) Joe Wright - Atonement
2) Paul Thomas Anderson - There Will Be Blood
1) Christopher Nolan - The Dark Knight
----
 
ÅRETS SKUESPILLER
5) Sam Riley - Control
4) Mikael Persbrandt - Himlens Hjärta
3) Henning Jensen - Gaven
2) Heath Ledger – The Dark Knight
1) Daniel Day-Lewis – There Will Be Blood
----

ÅRETS SKUESPILLERINDE

5) Belén Rueda - Børnehjemmet
4) Rosalinde Mynster – To Verdener
3) Lina Leandersson - Låt den rätte komma in
2) Ellen Page - Juno
1) Saoirse Ronan - Atonement
----
 
ÅRETS PAR
5) Sara og Teis – To Verdener
4) Guy og Girl - Once
3) Robbie og Cecilia - Atonement
2) Oskar og Eli - Låt den rätte komma in
1) WALL-E og EVE – WALL-E
 ----

ÅRETS SCENE

5) Biljagten i Wanted
4) "Love will tear us apart"-montagen i Control
3) "I've abandoned my child!"-gudstjenesten fra There Will Be Blood
2) Åbningsscenen fra The Dark Knight
1) One-taket på stranden i Dunkirk fra Atonement
----

ÅRETS MANUSKRIPT
5) Martin McDonagh - In Bruges
4) Simon Staho og Peter Asmussen - Himlens Hjärta
3) Christopher Hampton - Atonement
2) Christopher og Jonathan Nolan - The Dark Knight
1) Andrew Stanton og Jim Reardon – WALL-E
----
 
ÅRETS ÆSTETIK (Fotografering, klip, effekter m.v.)
5) Stephen Scott og Elli Griff for at designe og lave kulisser til Hellboy II - The Golden Army
4) Robert Elswit, Jack Fisk og David Crank for at filme, designe og lave kulisser til There Will Be Blood
3) Wally Pfister og Lee Smith for at filme og klippe The Dark Knight
2) Seamus McGarvey for at filme Atonement
1) Martin Ruhe for at filme Control
----
 
ÅRETS MUSIK
5) Mikael Simpson - Gaven
4) James Newton Howard og Hans Zimmer - The Dark Knight
3) Jonny Greenwood - There Will Be Blood
2) Glen Hansard og Markéta Irglová - Once
1) Dario Marianelli – Atonement
----
 
Således min liste for i år - hermed en opfordring til jer om at svare på indlægget med jeres! Det tager noget tid at tænke hele året igennem, men det er jo også kun top 5-tid én gang om året ;-)!

Kommentarer

  1. Andreas Hansen
    22. Dec 2008 02:01
    1

    Argh! Søren! "No Country For Old Men" kunne kun snige sig ind blandt: "nævneværdige film"??? Den burde da have haft førstepladsen i mindst fire af kategorierne + den kategori, du totalt sjofler: "Årets Skurk".

    Synes, det har været et lidt tyndt filmår. Coen-brødrene gjorde ellers hvad de kunne med to glimrende film (eller tæller "Burn After Reading" først med til næste år, siden den HELLER ikke er med på dine lister?). Herhjemme floppede vi igen filmmæssigt med "...Og Det Var Danmark" som en smuk dokumentar (trods dens lidt lemfældige omgang med virkeligheden).

    Men du skal da have lidt ros, inden jeg sender den sidste sviner af sted. For du har mindet mig om, at jeg SKAL have set Børnehjemmet og There Will Be Blood.

    Nåh - det var det med den sviner. Here we goes:
    Siden du putter "Atonement" på Årets Manuskript, går jeg ud fra, at du håber på store filmatiseringer af Barbara Cartland til næste år?

    Glædelig jul og godt filmår!

  2. Søren Langelund
    22. Dec 2008 10:09
    2

    hehe.. hver sin smag - synes No Country for Old Men var en glimrende film - og havde jeg haft en "Skurk"-kategori, var den også kommet med dér. Men den var ikke - i mine øjne - Top 5 eller backup top 5-værdig, og havde MEGET, meget svært ved at se, hvor den skulle klemmes ind i nogle af kategorierne ellers. Det har simpelt hen været et for stærkt år (hvis man har set nok film).

    Og jo, Burn After Reading tæller selvfølgelig med, da den har haft dansk biografpremiere i år.

    Også glædelig jul til dig :)

    /Søren - der totalt ignorerer den håbløse sammenligning af Atonement og Cartland ;)

  3. Rasmus
    14. Jan 2009 18:44
    3

    Mit bud på årets 10 bedste film:

    #10 - Quantum of Solace

    007 er langt mere initialerne for en såret kriger end en overskudsbenådet gentleman i den 22. officielle James Bond-film - og det er ikke en klage! ”Quantum of Solace” er et vaskeægte energibundt af hæsblæsende action og følelser i opkog, der viderebygger de mange forfriskende elementer i den kun marginalt overlegne ”Casino Royale” så det glimrer.



    #9 - Vicky Cristina Barcelona

    Billederne er yndefulde og de suveræne skuespillere til at udfylde dem spækket med sensualitet i Woody Allens seneste film. ”Vicky Cristina Barcelona” er sørgelig og morsom ét, rammende huk, men den virker med sin behageligt stramme billedøkonomi, sin velafvejede spilletid og sit ukomplicerede plot først og fremmest som en renhjertet forkæmper for det altsigende ordsprog: ’Less is more’.



    #8 - American Gangster

    Russell Crowe og Denzel Washington braser sammen i denne ikke blot stort opsatte, men også uhyrlig velorkestrerede gangsterfilm, der slår en tyk streg under Ridley Scotts evner som en gudbenådet underholder. Der er fart over feltet, men også tid til at lade et hav af scener udfolde sig i stoisk ro og detaljerigdom. Det er meget muligt, at det ville være blandt Scorseses ”The Departed” og Scotts ”American Gangster” slaget skulle slås, hvis den bedste gangsterfilm siden årtusindskiftet skulle hædres netop nu - men hos mig ville den simpelthen ende uafgjort.



    #7 - Wanted

    Listen største overraskelse. Er man indstillet på én lang vej ud i akrobatisk action, indsmurt i frådende lækker slowmotion og en ubegrænset fantasi, er ’Wanted’ umådelig oplagt at mæske sig i. Og har man hjernekapacitet tilovers kan man samtidig snildt fryde sig over en af de mest intelligente ’no-brainers’ siden tidernes morgen.



    #6 - In the Valley of Elah

    Et rendyrket menneskeligt drama kan i ny og næ stadig løfte et øjenbryn eller to, og ’In the Valley of Elah’ skyder så afgjort dem begge i vejret fra første fløjt, ikke mindst takket være en storspillende Tommy Lee Jones. Man har på fornemmelsen at der ligger en solid portion hjerteblod til grund for instruktørdebutanten Haggis’ instruktørdebut, og den kommer ham til gode når plottets dødperioderne påtrænger sig. Alt i alt en forrygende film, der slår fra sig med fornøden styrke - og det omvendte flag der blafrer i vinden glemmer man ikke sådan lige.



    #5 - No Country for Old Men

    Tommy Lee Jones spiller igen med rynkerne og det slidte stemmebånd i en anden af årets bedste film - her med de legelystne Coen-brødre trækkende i trådene. ’No Country for Old Men’ kan ganske vist ikke helt bære den høst filmen så suverænt inkasserede sig ved årets oscar-uddeling, men stilmæssigt såvel som tematisk hører den bestemt til de mest banebrydende spændingsfilm i årevis. Særligt når filmen slår sine sidste folder mærker man for alvor overskud og skærpet fokus i Ethan og Joels håndelag, og for en sandfærdig filmelsker er ’No Country for Old Men’ gennemgående en nydelse at sidde igennem.



    #4 - Control

    Fremragende biografi-film, der må høre til den bedste af sin slags. Et depressivt og alvorstungt stykke filmhåndværk med koncertscener så fulde af rystende nerve, en filmrytme så sanselig og en hovedrollepræstation så gennemført god, at filmen ikke er langt fra mesterklassen.



    #3 - There Will Be Blood

    Efter at have mestret hele flokke i “Boogie Nights” og “Magnolia” kaster Paul Thomas Anderson med ”There Will Be Blood” kræfterne i skødet på én skuespiller - og heldigvis for Anderson har han her fat i én af de absolut bedste af de bedste. Daniel Day-Lewis skærer simpelthen lige til knoglen i sit nuancerede portræt af en oliebaron, der gradvist mister al form for fodfæste, og han gør det så hårene rejser sig i cadeau. En bjergtagende præstation, der sammen med et psykotisk soundtrack og et teknisk stilleje, der rækker langt ud over hvad vi er vant til at se i filmverdenen anno 2008, i sidste ende udgør denne sublime film.



    #2 - Cloverfield

    Endnu mere kulsort og dybt foruroligende filmmagi er der at hente i actionbraget ”Cloverfield”. Turen går ad helvede til, når J.J. Abrams og Matt Reeves river os rundt i et vaskeægte håndholdt New York-ragnarok, gennem kaotiske gader, fugtige undergrundsbaner og en omtumlet skyskraber, der må svare til oplevelsen af ’Det Skæve Hus’ efter ti øl og en hjernerystelse - og nå ja, så lige et 100 meter højt monster, der mænger sig i løjerne. Billederne er tæt på at skabe åndenød, og sjældent har det resulteret i så mægtig en oplevelse at være på gyngende grund.



    #1 - The Dark Knight

    ’Mesterværk’ er kun et lille ord, for mens det intellektuelle publikum må få et stimulerende gok i nøden af Christopher Nolans bombastiske mareridtsfabel, ja så vil actionfolket simpelthen tabe alt fra kæben og nedefter. Nolan styrer med mesterligt overblik Batman-universet mod nye højder, med hvad der må siges at være det mørkeste, der nogensinde har fundet vej gennem mainstream-Hollywood. ’The Dark Knight’ er simpelthen en forunderlig fornøjelse af den rigtig fortvivlende slags - og så afgjort en film der er repræsenteret, når mit livs største filmoplevelser skal tælles på en hånd.



    Det skal naturligvis nævnes, at jeg hverken har fået set 'Lad Den Rette Komme Ind' eller 'Atonement' endnu. 'Wall-E' gik jeg dog ikke glip af, og selvom den var glimrende blev dens første mesterlige halvdel alt for spoleret af dens langt mere hysteriske anden halvdel til, at jeg får alvor kan værdsætte den som en af pixar's bedste.

  4. Cheap Christian Louboutin
    17. Dec 2010 02:56
    4

    *Din artikel er fremragende, er stor, jeg kan lide det!

  5. Air Jordan Shoes
    8. Jan 2011 08:32
    5

    *Vores forhold til luften som forholdet mellem fisk og vand.

  6. coach outlet
    6. Apr 2012 09:52
    6

    Designs of this season give you the unlimited cool feelings in this cool summer. The new designs of Coach products in the coach outlet enrich our daily life. coach outlet store online are all designed with classic features, which are the perfect combination of fashion and function, so they are your ideal choice to select bags. They can show your elegance definitely. Coach Kristin Leather Tote in Coach Outlet Online is feature with top leather which is durable. Classic color is easy to match any clothes and different with other Coach bags. The bag with a large inside pocket and two outside pockets which are very convenient, you can take this bag in any occasions.

  7. louis vuitton uk
    6. Apr 2012 09:53
    7

    Whatever statement you're looking to make with your replica Authentic louis vuitton uk, we're sure you'll succeed with such a classic, iconic and simple bag. I am so confused that I don,t even know where to buy the Louis Vuitton Handbags. Because I can prefer to chose the fashionable design, favorable price, top service . Don't be stung online. there's no real need to rush Louis Vuitton outlet.If you can't walk into a store in or around your local region, online is your only other real-time alternative.

  8. Michael Kors Outlet
    27. Jul 2012 08:13
    8

    Julen har bragt velsignet bud - ikke mindst når det kommer til top 10-lister. Endelig er det igen blevet tid til at fælde dom og gøre status

  9. Mulberry Outlet
    22. Oct 2012 03:09
    9


    Phantom og Cabas stil nedenfor, ind i en strålende ny farve oh. Celine Denne fortolkning er mere subtil og tidløs,


Introduktion

    28-årig redaktør på TV 2 NEWS, cand.mag. i Medievidenskab fra KU og filmanmelder/skribent beretter om alt fra kultur og kærlighed til dumsmarte debatoplæg og bovlamt brok

I mit øre

Seneste rangerede film

Kalender

« November 2017 »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 

Arkivskabet

Tags

Arkiv

Relaterede